Seværdigheder


Naturprojektet på Helnæs Made
Fyns Statsskovdistrikt og Fyns Amt arbejder sammen om at få gennemført naturforbedringer på Helnæs Made. I 1996 lykkedes det i samarbejde med lokale landmænd at gennemføre en jordfordeling, så ca. 200 ha af Maden kunne overgå til Skov- og Naturstyrelsen.

Det langsigtede mål er, at Maden skal genoopstå med det udseende og naturindhold den havde omkring århundredeskiftet. Dette kan ikke gennemføres på en gang., men en væsentlig begyndelse er hævningen af vandstanden i to områder - Åledybet og strandengområdet mod sydvest.

Inden den effektive afvanding af Helnæs Made i 1950-erne var området et eldorado for strandengens vilde dyr og planter. Men som mere og mere jord er blevet opdyrket, er blomster, smådyr og fugle forsvundet. Over 10 år er vadefuglenes antal halveret og Klyde, Stor Kobbersneppe og Almindelig Ryle er holdt op med at yngle på Maden. De sjældne fugle vender forhåbentlig tilbage.

Orkidéerne i kærene i Madens randområder har været truet af tilgroning af høje urter og buske. Områderne bliver nu ryddet for krat, kreaturer vil igen græsse her, og planterne får det sollys, de skal bruge for at blomstre.



Helnæs ås
Et gammelt sagn siger, at der var en ung pige, der tjente på Brydegård. Hun havde en kæreste på Helnæs. Da hun skulle over og besøge ham, havde hun sand i sit forklæde. Det dryssede hun for at lave en sti, og således opstod Langøre. Da pigen kom til Helnæs, rystede hun forklædet, og det blev til øens nordlige bakker.
Helnæs ås starter vest for Galgebakken og fortsætter som en markant kam på Halen. Dukker op som bakker på østkysten af Agernæs for at fortsætte på Fyn ved Brunshuse.

Åse består af grus og sten, der er værdsatte materialer til veje og huse. Da man i 60'erne var ved at grave alle åse væk, blev der lavet en råstoflov i Danmark. Huller i Helnæs ås vidner om, at udnyttelsen var begyndt, men blev her stoppet af en fredning.
I stenalderen var Helnæs og Agernæs øer, men de er blevet forbundet med hinanden og Fyn af strandvolde, der er aflejret af nordgående havstrømme.


Madens tilblivelse
I stenalderen stod havet højt og Helnæs Made var en lavvandet vig. Havstrømme fra syd har i læ af Lindehoved aflejret sten og grus i volde.

Disse strandvolde er bygget uden på hinanden mod nord, og til sidst er vigen blevet til en strandsø. Strandvoldene krummer indad og fornemmes i terrænet, når man går på det yderste af Maden. Visse steder er de dog udviskede, da her er gravet skaller, ral og tørv.


Menneskets brug af Maden
Indtil midten af 1700-tallet har man sejlet ind til Helnæs By. Holmene i vigen blev brugt til græsning af kreaturer, og der var et godt ålefiskeri i vigen.

Gårdene på Helnæs har fra de ældste tider hørt under Hagenskov. Ejeren af Hagenskov, Niels Ryberg, besluttede i 1783 at indvinde Maden til dyrkning.

De naturlige strandvolde skulle udbygges, og der skulle laves en sluse. Det gik trægt med inddæmningsarbejdet. Til et middagselskab på Hagenskov beklagede Ryberg sig til præsten på Helnæs. Præsten forklarede, at bønderne ikke var interesserede i at betale flere afgifter, og ønskede Maden for sig selv.
Ryberg besluttede derfor, at bønderne skulle have græsningsret på Maden uden at betale afgift. Dette satte gang i arbejdet, og i 1786 var inddæmningen færdig. Det dybeste sted "søen" kunne dog ikke holdes fri for vand.


Et godt sted at bo
Mennesker har levet på Helnæs siden stenalderen. Fem gravhøje ligger markant i landskabet på bakkerne syd for Maden. Vikingerne har efterladt sig en flot 2 m høj runesten. I dag er den på Nationalmuseet. Helnæs er nævnt første gang i 1231 i formen Hælghænæs, der betyder "hellige næs".


Helnæs By
Byen Helnæs er en vejby - gårde og huse er placeret langs en vejslynge. Her har konstant været omkring 18-20 gårde. Det gode fiskeri omkring Helnæs har betydet, at der er forholdsvis mange huse i byen. Skolen er bygget 1853 og blev nedlagt i 1990; men bygningerne er genåbnet som højskole. I 1617 fik beboerne lov at bygge en kirke, hvis de betalte kongen 16 par okser. Fra 1738 fik Helnæs egen sognepræst og præstegård.
På grund af den lange vej til møllen, Hagenskov Vandmølle, havde Helnæsboerne forret til at få malet, når de kom til mølle.

I 1856 gav Frederik den 7. beboerne lov til at bygge egen vindmølle, efter at de var mødt op på Hagenskov. I dag er møllen naturskole.

Helnæsboernes gamle vej til kirke i Sønderby og til mølle på Hagenskov gik over Feddet til Å. Den stenlagte vej kan ses på Feddet og er formodentlig anlagt allerede i middelalderen. Hagenskov har også brugt vejen til at køre korn til udskibningsstedet ved Brunshuse.

I perioden fra 1880-1920 skete den samme udvikling på Helnæs, som i det øvrige land - der blev bygget andelsmejeri, forsamligshus, telefoncentral, brugsforening og frysehus. Mejeriet og telefoncentralen er nedlagt, men resten fungerer endnu.



Madens vadefugle får det bedre
Viber, Strandskader, Rødben og Bekkasiner yngler på Maden. Disse fugles karakteristiske skrig og flugt er for mange ét med erindringen om en tur over engen.

Med naturprojektet på Maden vender tidligere tiders store spisekammer for vadefugle tilbage. I de vandfyldte lavninger og småsøer lever orme, krebsdyr og insekter, som er livsnødvendig føde for vadefuglenes unger. Grønne Frøer og Strandtudser yngler også i vandhullerne. Flere andefugle vil yngle i området og Maden bliver en god rasteplads for mange vandfugle uden for ynglesæsonen.


Maj-Gøgeurt i massevis på Maden
Som navnet siger blomstrer denne orkidé i maj - men også i juni. Fugtige, frodige og afgræssede enge er blomstens levested.
Engelskgræs forekommer også i mængder. Det er en lille hårdfør plante, der vokser i de tørre områder. Plantedækket er forskelligt fra strandvoldenes tørre toppe og de fugtige områder mellem voldene. De varierende fugtige forhold og en kalkrig jordbund giver mange plantearter på Helnæs Made. Kalken stammer fra de skaldyr, der levede her, da området var havbund.


Klyder i "Flødebøtten"
Denne smukke og særprægede fugl kan iagttages med en kikkert i det lave vand ved Halen. Klyderne fanger smådyr ved fejende bevægelser af det krumme næb i vandoverfladen.

Gå ikke i området om foråret, når fuglene yngler, da du risikerer, at fugleunger dør derved.


Blomsterflor i Bobakkerne
I bakkerne gror et væld af forskellige planter. Området græsses og jordbunden er tør, derfor gror her de karakteristiske overdrevsplanter. Åsen skifter farve med årstiderne, da det er forskellige blomster, der dominerer i løbet af en sæson.
Nikkende Limurt blomstrer i juni og juli. Den er let at få øje på med en højde på 25-50 cm, da mange af de andre planter er betydelig mindre.


Almindelig Blåfugl er en sommerfugl
Der er flest Blåfugle i sidste uge af juli og de første 14 dage af august, men den smukke sommerfugl flyver fra maj til september.
Almindelig Blåfugl er alle vegne på åbne og udyrkede arealer, hvor der gror planter fra ærteblomstfamilien, da det er larvens foretrukne føde.